Klubbens regler

Ordens- Sikkerheds- og ridehalsregler for Nordlandets Rideklub

Opdateret okt. 2018

  • Kun medlemmer af Nordlandets Rideklub, samt ryttere med gæstekontingent, har ret til at ride på klubbens områder
  • Al færdsel på rideklubbens områder sker på eget ansvar.
  • Brug af sikkerheds godkendt ridehjelm er obligatorisk for alle ryttere uanset alder ved ridning på klubbens områder.
  • Tag hensyn til mennesker, dyr og materiale og ryd op efter dig selv, inde som ude.
  • Ved brug af spiltovene skal der ALTID fejes. Også det ridehusbund som bliver slæbt med ud fra hallen og det hø der evt. er til overs efter fodring.
  • Op- og afsidning skal foregå på midten i ridehallen. Opsadling må ikke foregå inde i ridehallen.
  • Ved til- og afskridtning rides der på hovslaget ”en og en” på venstre volte.
  • Tæpper, jakker og andet man ønsker at hænge fra sig under ridning, skal hænges i et hjørne. Ikke på en kort- eller langside.
  • Det er ikke tilladt at ride med headset med musik eller andet, da det skal være muligt at komme i kontakt med hinanden, ryttere imellem.
  • Indøvning af parader, tilbagetrædning mv. foretages inden for hovslaget.
  • Hold god afstand til hinanden, både til den foran ridende eller ved passage, som altid skal foregå ved at ride ” venstre skulder mod venstre skulder”.
  • Er der mere end 5 ryttere i ridehallen kan det aftales at ride på samme volte. Ride instruktøren eller den ”ældste” rytter bestemmer i så fald hvornår der skiftes volte.
  • Ved skemalagt holdundervisning er ridehallen lukket, med mindre andet aftales med instruktøren.
  • Ønskes der at ride ved en underviser ud over det skemalagte på undervisningsplanen, SKAL dette godkendes i bestyrelsen før opstart.
  • Det henstilles til at der ikke springes alene. Er du under 16 år skal du altid være i selskab af mindst en anden person over 16 år.
  • Alle under 18 år, skal bære sikkerhedsgodkendt vest når der springes på klubbens areal både ude og inde.
  • Longering er tilladt i hallen, dog må der kun longeres en hest af gangen, og inden for hovslaget. Samme regler gælder for andet arbejde med hest fra jorden,
  • Ønsker man at have sin hest løs i hallen, skal denne være under opsyn.
  • Udover skemalagt undervisning kan hallen blive lukket ved kurser, undervisning , stævner og andre aktiviteter godkendt af bestyrrelsen.


God og sikker ridetur for alle.